1. uge på pulver

Så gik første uge på ren pulverdiæt. Og hvordan er det så gået?
Tjohh, de første dage gik sådan set fint, uden de store udfordringer.
Vi skal spise 4 x pulver om dagen samt 4 poser protein, der sammenlagt giver ca. 800 kcal.
Det er ikke meget.
Jeg oplever da også en træthed, eller rettere energimangel, da jeg hurtigt opbruger resurserne vi har i kroppen til at forbrænde.
De depoter er selvsagt tømte og derfor bliver det direkte fedtforbrænding, kendt som ketose, og det kræver noget ekstra af kroppen.
Har de sidste dage også oplevet sult, og det er faktisk irriterende. Når jeg så samtidig kigger på vores oprindelige plan for sommeren, med tur rundt til mejerier og smage og lære om ost, besøge gårdudsalg og tilberede lækre ting med de lokale produkter, tjah, så bliver det ikke bedre ;o(
Men den mulighed vender tilbage.
Min søde kone bakker mig op i dette projekt og vi kommer til at skubbe ferien til senere, tage et par enkelte dage hvor vi kan tage på tur, men hvor det ikke handler så meget om mad.
Og det er helt ok.
Som det fremgår af “termometrene” forsvinder der også kilo fra kroppen. Over 4 kilo på den første uge er jo fint.
Det kommer nok ikke til at fortsætte med den hastighed, men et sted mellem 2 – 3 kilo pr. uge skulle det gerne være.

Mit mål er uforandret når det kommer til vægttabet, at lande på 78/79 kg. Det bliver hårdt, ja, men ellers har det ikke nogen værdi.

Er klar til 1 uge mere og håber på bedre energi, mindre sult og godt vægttab.

Mangler lidt energi …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *