95,6 kg.

Det er min startvægt når forsøget går igang.
Jeg har meldt mig som forsøgsperson til et vægttabsprogram med fokus på stabilisering af tabet ved hjælp af protein.
Først skal vi, deltagerne, opnå et vægttab på min. 8% over 8 uger.
Dette kommer til at ske ved at leve af pulver til ALLE måltider i 8 uger.
Om det bliver hårdt?
JEPS, ingen tvivl om det.
Dog er jeg sikker på, at de første 4 dage er de værste, og så det at tygge.
Vi kan dog spise tomat, agurk og salat dagligt, i afmålt mængde og UDEN dressing eller andet tilsat.
Set i forbindelse med mit løb og min ønske om at komme tilbage på de lange distancer, halvmarathon og hel marathon (måske) så er det næsten bydende nødvendigt at komme ned i kampvægt.
De fleste af mine marathons er løbet på en vægt mellem 81-83 kg. Og det er fint.
Kan jeg komme ned på 79 vil det være helt super.

Det hold på jeg er tilknyttet starter d. 22/6-2020 og så bliver vi ved i 8 uger med pulver.
Så der er altså om en uge fra idag.

Indledningsvis er jeg blevet vejet, DXA scannet, målt og visiteret på en række områder.

Det befriende ved disse test, er, at det er helt uden følelser og menneskelig omsorg.
Resultatet oplyser koldt og klart at jeg er for fed, punktum.

Det gode er, at det kan jeg gøre noget ved, og det gør jeg nu.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *