8,640,000!

Det er et stort tal. Men også et meget flygtigt tal og det minimeres hurtigt.
Faktisk er det antallet af sekunder til jeg skal løbe 1/2 maraton i Bremen.
100 dage er der til idag.
Og døgnet indeholder 86400 sekunder.
De 2 tal ganget med hinanden giver overskriften.

Og der kom mail fra løbeledelsen i dag. De satser stadig på gennemførelse af løbet, med et andet setup, klart nok, men stadig afvikling af løbet.
Spændende.
De vil træffe en beslutning senest d. 15/7 om de aflyser eller afvikler.
Men ligemeget hvad, så løber jeg et halvmaraton d. 04/10.
Om det bliver i Bremen eller et andet sted må tiden vise, men jeg løber.

Imens går tiden, og overskriften er allerede forkert.
Det gør ikke så meget, da jeg føler at sekunderne er brugt fornuftigt i perioden.

Får også løbet lidt, ikke så meget jeg gerne ville, men der er ikke så meget energi tilbage i kroppen.
Har passet min pulverkur siden mandag og den begynder at sætte sit aftryk.

Men 3 km her til morgen, før det blev alt for varmt.
Skal dog nok nå at blive klar, helt sikkert. For at mindske risiko for skade, betyder belastning af knæ meget for mig, og den nedsatte vægt vil være lige så vigtig som at få løbet, ihvertfald her i begyndelsen.

Er dog lidt sulten meget af tiden.
Det går over, energien kommer tilbage og det bliver lidt køligere i næste uge.

100 dage til starten, i Bremen eller et andet sted, og jeg vil være klar.
Trimmet, trænet og tændt.

21,0975 km

Så langt er et halvmaraton. En distance der de senere år er blevet rigtig populær, og det skyldes nok, at der er tale om et løb der er udfordrende, uden dog at kræve de samme forberedelser som den dobbelte distance, nemlig det klassiske maraton, der som bekendt er 42,195 km.
Samtidig så er der ikke meget tilbage i kroppen efter et maratonløb og det kræver noget restitution, hvor imod det ikke gør sig gældende på helt samme måde ved de 21,0975 km.
Men ligegyldigt hvilken distance jeg løber, er der hver gang et element af konkurrence i at komme så hurtigt gennem løbet som jeg nu formår.
Og lad mig lige slå fast, at når jeg snakker “hurtigt” er det KUN ud fra mine præmisser og det mener jeg iøvrigt er det eneste rigtig at måle sig mod.
Vi kan alle finde løbere der er voldsomt meget hurtigere end os selv, men hvlken værdi har det for os at holde tiderne op mod hinanden, når der er så mage faktorer i spil, som der er ved et løb?
SÅ, jeg konkurrerer kun mod mig selv og ingen andre.
Min bedste tid på et helt marathon er sat i Hamborg og lyder på 4 timer 11 minutter. Og der var jeg godt tilfreds med.
Mit håb er at komme under de 4 timer på et tidspunkt. Lad os se om det sker.
Min bedste tid på et officielt 1/2 maraton er jeg derimod lidt usikker på, men min udfordring er hver gang at komme under 2 timer.
Det har jeg været, ihvertfald een gang, nemlig til Powerade Halvmaraton i 2012 (det der idag hedder CPH HALF) hvor min sluttid blev 1 time og 59 minutter og 19 sek.

Men nu sætter jeg så jagten ind igen. En bedre tid i Bremen vil klart være et mål. Med jagten på et vægttab, i kombination med kontinuerlig træning, bør det være realistisk at slå min gamle tid.
Jeg satser på at komme af med 16 kg, og man regner med at 1 kg gør os ca. 0,30 sek. hurtigere pr. km. Og det er kun grundet vægten.
Beregn hvad det vil betyde for dit løb her

Så hvis det hele går op i en højere enhed, og hvorfor skulle det ikke gøre det, så kan jeg se frem til at være min. 8 minutter hurtigere i Bremen, minimum.

Det glæder jeg mig til ;o)



Klar til Bremen?

Har købt startnummer til Bremen halvmarathon d 4-10-2020

Jeg VIL igang med løbet igen. Der er KUN fordele ved at løbe. Alligevel er det svært for mig at komme afsted og har været det længe.
Kommer lige igang med at løbe et par ture og så går det i sig selv igen…

NU skal det være.
Har jeg sagt det før?
Masser af gange.
Hvad er så grunden til at dette bliver anderledes?

Åhh, du. På et tidspunkt bliver det bare nok. Og det er lettere at løbe i solskin end regn og rusk.
Men det er ikke bare det.

På turen idag, hvor det er en måned siden sidste løbetur, fungerede hele kroppen fint.
Ingen smerter i knæ, intet med hoften og intet med noget som helst.

Og så er det fedt at løbe. Ro i hovedet, smukke omgivelser, glade løbere man møder og hilser på, og dejligt at komme tilbage efter turen.

Der er 133 dage til starten går i Bremen. Til den tid må vi gerne løbe mange sammen, eller i store grupper.
Det svarer også til 20 uger og der er jeg klar inden, helt sikkert.

Så nu er der lavet løbeprogram med NRC som vi siger ;o) (Nike Run Club) der tilbyder gratis løbeprogram og alt mulig måling og hejs og det er fint.
Det fungere perfekt med Applewatch, så det er optimalt.

Nu er det jo bare sådan, at programmer, smarte ure og velfungerende apps ikke gør det for mig…
Jeg må selv i skoene og afsted.
Så det gør jeg
Denne gang
Skal vi vædde??

Løbetur Lørdag 23-05-2020