Tilbage på asfalten


Motivation og vane er nogle underlige størrelser.
Da mit løb fungerede bedst, var det blevet en vane at komme ud på min. 5 km hver 2. dag, nogle gange hver dag.
De længere ture blev i weekenderne og var på 21 – 30 km, nogle gange begge dage, andre den ene.
Ofte deltog jeg i et arrangeret løb, enten halvmaraton eller helt maraton.
Jeg kunne til enhver tid snøre skoene og løbe 21 km på max. 2 timer, og det var jeg godt tilfreds med.
SÅ gik der noget galt.
Mit sidste maraton (indtil videre) løb jeg til Cph. Marathon i 2015 og det var mit 15´ ende på 3 år.
Da jeg løb over Dronning Louises bro kom tanken til mig “Hvad fanden laver jeg her?” og det havde jeg ikke noget rigtig godt svar på.
Det var 3. gang jeg løb Cph. mar. og de 2 andre gange havde det regnet helt vildt. Denne gang skinnede solen og der var godt med publikum på gaderne og de heppede, dansede, råbte og skreg. DE fik mig sådan set igennem det løb.
Og det blev mit sidste maraton indtil videre.
Det blev til nogle halve, men de blev også udfaset. Et knæ der ikke rigtig ville, satte en prop helt og aldeles i og alt mit løbegrej samlede iden grad støv.
Nogle enkle forsøg er det blevet til, men ikke noget kontinuerligt. Der har heller ikke været noget mål at sigte efter. Da mit løb var en vane havde jeg altid en række løb i kalenderen og det holdt mig helt sikkert igang.

Nu vil jeg så tilbage i vanen. Og det er SÅ sejt.
Kroppen har fundet stor nydelse i at sidde i stuen og rode med internet ting, læse bøger eller andet stillesiddende.
Og kroppen har også tillagt sig et solidt fedtlag, som en klar følge af den mindre aktivitet.



Men jeg prøver igen.
Finder en halvmaraton i foråret og sigter efter det. Og så kigger jeg lidt på maden og tilpasser mængder i forhold til forbrænding.
Der er 10-15 kilo for meget og de skal lige barberes af før jeg løber de 21 km.
Om jeg kommer under 2 timer?
Det ved jeg ikke, og det gør ikke så meget.
Jeg kommer igennem på en tid, DIXI

Lige om lidt, 2019 og??

Nyt år, nye mål. Det er så ikke nyt, det med mål og nytår.
Ikke desto mindre hopper jeg på den igen og igen.
Og hjælper det så? lykkes det at opnå de mål jeg sætter?
Lige så corny som en radikal politiker, bliver svaret, både og …
I 2018 var det vigtigste med min træning, at få smidt nogle kilo og komme tilbage på 1/2 maraton distancen, og begge dele er lykkes.
Fik hevet næsten 20 kilo af og kom gennem 3-4 HM i løbet af 2018.
Så det er absolut godkendt.

Nu skal de sidste kilo smides væk og distancen skal op på maraton, igen. Løber ihvertfald 2 stk. i 2019, nemlig Cph i maj og Berlin i september. Det bliver dog kun med genneførelse for øje og ikke noget med pr. i de 2 løb.
Det skulle der så gerne komme på HM og gerne i Berlin.
Arbejder rimelig målrettet mod 1,45 som sluttid og det vil være temmelig vildt at nå det. Bedste tid er 1,58, så det er mange minutter at skære af.
Men kombinationen af vægttabet og træningen giver god fremgang, så jeg tillader mig at tro på det.
Og kan jeg stå med en fedtprocent på 8-10 stykker d. 6/4 vil det være superfint.

Hvad med dig? har du sat dig nogle mål for 2019??

Vi ses derude

Van Post

Hvorfor løbe i det vejr???

Sådan spurgte min nabo for lidt siden.
Og det var tæt på at jeg hoppede på den.
Altså, skynde mig ind i varmen igen, i det tørre, smide mig i sofaen med en bog, og pakke mig i overspringshandlinger.
Men nej, ikke denne gang.
Faktisk havde jeg de sidste timer gravet dybt i kassen med overspring, virkelig dybt, altså jeg var ude i noget med en forstuvet øreflip …
Og kunne godt høre mig selv.
SÅ da jeg alligevel skulle på potten, og således havde noget af tøjet halvvejs af, tjah, så dressede jeg op i vinterløbegearet, Fusion Hot, inderlag, mellemlag og yderlag, vinterbuff, handsker, Garmin 735 og mine urbanears, der fungere optimalt.
På med Feetures i vintermodel og endelig Nike epic react flyknit.

Jeg tog også mine venner fra Canada med, Nickelback og ud af døren.
Så var det naboen kom der og spurgte “Hvorfor løbe i det vejr?”

Mit svar blev “Fordi jeg kan”

Så skruede jeg vingerne på ryggen og tøffede afsted i mine zoner udregnet af løbementor til mig og mit program.
For det slog mig, lige der, midt i regnen, mørket og blæsten, at en dag, jeg ved ikke hvornår, så kan jeg ikke løbe mere, uanset hvordan jeg vender og drejer det, så VIL det ske.
Og til den tid (hvornår?) vil jeg helt sikkert tænke på de dage, hvor jeg IKKE løb, selvom jeg kunne, men fordi … (Vælg selv årsag) og ærgre mig inderligt.

Så corny og banalt triviel kan en løbetur begynde, en torsdag i den mørke, våde og lange November.

God tur

Det kan løbet også!!

I går inviterede Jesper Pedersen til løbetur rundt om moserne i Utterslev.
Micke Varg Christensen og egen ringe person huggede til og mødte op ved Grundtvigskirken kl. 10 her til formiddag.
Det hører med, at jeg aldrig har mødt Jesper, eller Micke for den sags skyld før

Det er et ski.. godt initiativ, Jesper har taget, med at invitere løbere med på tur, for på den måde, at bruge løbet til noget andet også.

Vi løb 16 km i de fantastiske omgivelser ved Utterslev Mose.
Mosen ligger jo som et underligt “Bindeled” mellem de velbjergede i Villaer, Volvoer og Vovser på den ene side, og de vilde, voldsomme og vanvittige på den anden.
Vi bliver også mødt af gæs, hejrer, ænder og, naturligvis, masser af løbere på grusstierne.

Micke lærte os om nogle “skjulte” vandposte, en klar bonus og vi lærte alle noget om andre mennesker.

Vi fortalte vores løbehistorier, lidt om job, pudsige oplevelser og meget andet.
Turen på 16 gik ikke hurtigere end den plejer, og det var heller ikke meningen, men det Føltes hurtigere.

Jeg ved godt, at mange gerne vil løbe hurtigere og længere, og cool nok med det.
Men turen idag lærte mig, at løbet kan SÅ meget andet.
Det vidste jeg nu godt, men netop glæden ved at kunne gøre noget sammen med andre, der har samme interesse, blive klogere på livet og få gode historier med på vejen, giver mig en værdi, som en hurtig til på 10 km aldrig vil kunne gøre…

Jeg takker igen,Jesper, for dit initiativ, og håber vi mødes igen, og gerne, som lovet, til en tur i mit Hood ;o), nemlig Farum sø, alternativt Furesøen.

Tak for turen til jer begge,

En tur i skoven

Det er faktisk ikke så længe siden at vi havde frostvejr her i landet og idag blev der målt små 30 grader i skyggen et sted i landet!!
Vi, min kone og jeg, kom da også ud på en løbetur rundt ia Haraskoven idag. Efter 6 km måtte vi lige gå lidt, da varmen blev for voldsom.
Jeg havde mit nye knæbind på, og det gav en god støtte til mit knæ og det er en underdrivelse at kalde det et bind, for der er 2 metalplader pakket ind og en masse bespændinger, så mit knæ bliver holdt godt på plads.
Så det var fint.
Hele turen var på 9,5 km og det er en god tur som det er nu.
Det giver forhåbninger om, at jeg kan begynde at løbe på job, da det er samme distance.
Så mon ikke det bliver muligt i næste uge?
Det tror jeg på.

Erfaring?

Nogle gange må jeg tænke over min historie, min adfærd og mine tidligere måder at gøre ting på, før jeg kaster mig ud i lignende opgaver.

Nu er jeg i gang med at træne op til New York Marathon og der er naturligvis fint.
Men jeg vil gerne gå et lille skridt videre denne gang, nemlig få trænet hele kroppen samtidig med, at mit løb langsomt vender tilbage.
Og mit løb skal også gøre bedre. mere om det senere.

Forleden talte jeg så med en personlig træner, om et forløb over 6 måneder, fint program, kostplan og alt det sædvanlige.
Og det er sikkert godt nok.
Men…
For der sniger sig altid et men ind, ikke sandt.
Uagtet at jeg er klar til at gå igang på fuld tid med træning, er der en café, der skal passes også. Og der starter sæson´en NU og det giver bare ikke så satans meget tid til andet hele sommeren, og slet ikke tid til at køre frem og tilbage til en træner i Ringsted, 3-4 gange om ugen, når den tid transporten tager, kan bruges til løb eller styrketræning istedet.
Så historien fortæller mig, at jeg IKKE kommer afsted til alle de træninger.

Så hvad gør jeg så?

Jo, jeg tror jeg laver en aftale om et månedligt møde med en træner, bliver testet i et eller andet omfang, og så vil jeg prøve at følge et trænings-program med TRX også kaldet “Suspension training”.

Det kræver en lille investering i noget gear, tilpasse et simpelt program på ca. 30 minutter, som kan gøres hjemme.

Får jeg det gjort?

Hvis jeg husker på, hvor jeg er på vej hen, så gør jeg. Hvis jeg laver en aftale om et møde ca. hver måned til en test, så gør jeg.

Så det bliver løsningen på min styrketræning.

Mit løb?

Det vender jeg tilbage med.

God dag

Van Post