Det kan løbet også!!

I går inviterede Jesper Pedersen til løbetur rundt om moserne i Utterslev.
Micke Varg Christensen og egen ringe person huggede til og mødte op ved Grundtvigskirken kl. 10 her til formiddag.
Det hører med, at jeg aldrig har mødt Jesper, eller Micke for den sags skyld før

Det er et ski.. godt initiativ, Jesper har taget, med at invitere løbere med på tur, for på den måde, at bruge løbet til noget andet også.

Vi løb 16 km i de fantastiske omgivelser ved Utterslev Mose.
Mosen ligger jo som et underligt “Bindeled” mellem de velbjergede i Villaer, Volvoer og Vovser på den ene side, og de vilde, voldsomme og vanvittige på den anden.
Vi bliver også mødt af gæs, hejrer, ænder og, naturligvis, masser af løbere på grusstierne.

Micke lærte os om nogle “skjulte” vandposte, en klar bonus og vi lærte alle noget om andre mennesker.

Vi fortalte vores løbehistorier, lidt om job, pudsige oplevelser og meget andet.
Turen på 16 gik ikke hurtigere end den plejer, og det var heller ikke meningen, men det Føltes hurtigere.

Jeg ved godt, at mange gerne vil løbe hurtigere og længere, og cool nok med det.
Men turen idag lærte mig, at løbet kan SÅ meget andet.
Det vidste jeg nu godt, men netop glæden ved at kunne gøre noget sammen med andre, der har samme interesse, blive klogere på livet og få gode historier med på vejen, giver mig en værdi, som en hurtig til på 10 km aldrig vil kunne gøre…

Jeg takker igen,Jesper, for dit initiativ, og håber vi mødes igen, og gerne, som lovet, til en tur i mit Hood ;o), nemlig Farum sø, alternativt Furesøen.

Tak for turen til jer begge,

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.