Igang med forsøg ;o)

Igår, mandag d. 22-06 startede BEEF forsøget for os på hold 13. Vi er det sidste hold i hele forsøget og jeg er, det ved jeg positivt, den absolut sidste deltager, og jeg kom med på et afbud, næsten da færgen var sejlet.
Men med er jeg altså og det er cool nok.
Og hvad er det så jeg er med i?
Jo, vi skal altså tabe os min 8% over 4 uger, og hvis jeg kan blive ved med at spise dette pulver i 8 uger, uden yderligere indtag, så er der også en ret stor sandsynlighed for, at vægttabet bliver noget mere.
Med pulveret får jeg ca. 800 kalorier om dagen og da min system kræver ca. 2200 kalorier for at gå i nul, så er der et solidt dagligt underskud på den konto, og netop den konto er jo der, hvor fedtopsparingen har været lidt rigelig.
1 kg fedt er 7000 kalorier (Jo der et 9000 kalorier RENT fedt) med med væskebinding, fibre og andet godt lander vi på 7000 kalorier.
I dette tilfælde hvor jeg opnår et underskud på 2200 – 800 = 1400 kalorier om dagen i 8 uger giver det et matematisk vægttab på (1400×56) = 78400 kalorier, og hvis vi dividerer det med 7000, ja så lander vi på godt og vel 11 kg.
Og det er jo i den grad rigeligt for at komme videre til den næste del af forsøget, men det er ikke nok for mit personlige mål, der jo er 16,6 kg.
Men det skal bare være før jeg skal løbe Bremen i oktober, så det giver lidt tid.

Det er jo dejlig nemt at sidde her og regne det hele ud, men det taber jeg mig ikke synderlig meget af.
Så det kræver at jeg kan holde fast i samtlige 8 uger.
Jeg tror på det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *