Tag: vægtoperation

For en uge siden vågnede jeg på klinikken i Stockholm efter en nat, med vækninger med kontrol af lungeværdi, blodtryk og lidt smertestillende hver 3. time..

Jeg var så groggy i kroppen, at jeg dårligt bemærkede det..

Men nu var jeg altså vågen, sad og kiggede ud på en bundfrossen by -14 gr. og mærkede min nye lille mave.

Der stod 2 glas, et med saft og et med vand samt en Actimel..

DET var dagens udfordring, at begynde at spise/drikke på en ny måde..

Det foregik med teske og MEGET lidt ad gangen, men det lykkedes at få næsten 3 dl ned inden kl. 12..

Så fik jeg tøj og gik på apoteket, som beskrevet i et andet indlæg..

Nu sidder jeg så her og har det helt ualmindelig godt.

INGEN smerter og har ikke haft det overhovedet.

NÅR der har været noget, er det fordi jeg har “glemt” at spise langsomt, og så kommer der en melding..Lissom maven “krymper” sig sammen, og så kommer jeg i tanke om det.

Faktisk så tænker jeg af og til, om de overhovedet HAR fjernet 80% af sækken?

Meeeen jeg har et foto af mavesækken (ja, jeg ved godt at det kan være hvilken som helst )

Det der overbeviser mig er, at jeg oplever ingen sultsignaler og DET er en tilvænning..

Derfor Bevidst spisning og fokus på de rigtig næringsstoffer og lige nu rigelig protein..

Jeg har bixet en morgenmad sammen af:

30 gr. grovvalsede havregryn

1 spsk chia

1 spsk skyr eller lign.

1 flaske Actimel

Det rører jeg sammen og står på køl natten over, og så komer jeg et teske peanutbutter på når jeg spiser det.

En proteinbombe med fiber og vitaminer

Nå, så alt er sådan set godt…

Dog er der lille satan der sidder på skulderen og hvisker noget om hastighed på vægttab…

Jeg er fra naturens hånd blevet udstyret med tålmodighed der minder påfaldende om en fløjtekedel…

Altså stort set ingen…

OG det kan være lidt op ad bakke, når dette EFTER billede, gerne skulle være NU..

Men netop tålmodighed bliver en af de nye udfordringer i dette projekt..

Den sidste uge, altså siden OP er jeg blevet 4,2 kg mindre og det er absolut fint…

Hvornår fanden har jeg sidst tabt mig over 4 kg på en uge???

Så, nu handler det om at finde ud af at leve med den nye mave, ramme en rytme og TÆNKE anderledes også…

Det skal samtidig siges, at INGEN omkring mig har sagt andet end at det kommer til at tage tid, og INGEN har påstået at jeg var slank efter 14 dage….

KUN min lille djævel på skulderen skubber på, men jeg skubber snart ham af og ned på gulvet..

Ha` en god dag

Og HEY, HUSK det er dit liv

Så gør DET du mener er bedst for DIG

I tirsdags tog jeg morgen flyet til Stockholm og kom til Capio klinikken om formiddagen, hvor jeg så blev skrevet ind.

Fik anvist mit eget værelse med tv, seng, bord osv.

Derefter kom diætisten, der talte dansk, og informerede mig om dagens program, herunder OP, der var sat til kl. 14.00.

Derpå kom anæstesisygeplejersken, spurgte ind til medicin, tidligere operationer osv. osv.

Til slut fik jeg noget beroligende medicin, præoperationelt..

Så kom turen til sygeplejersken, der lagde et drop, som jeg så tøffede rundt med (i kender det, et stativ med en pose saltvand)

Kirurgen, Jesper, kom ind, og vi fik en snak om proceduren, risici, normale følgevirkninger osv.

Klar, cool og ingen slinger… God oplevelse.

Jeg blev lidt sløvet at medicinen, så faldt i søvn, og blev så vækket kort før det var tid til OP.

Kom ind på Operationsstuen, alle tog pænt imod, og spurgte lige ind til om det nu var mig…Det mente jeg stadig jeg var

Så fik jeg en maske på, og bum, lyset gik ud..

Vågner op, og er HELT groggy.

Det hører nok med, at jeg til hverdag INTET indtager af stimuli eller stemningsændrende midler, hverken alkohol, tobak, piller eller andet sjovt..

Er naturligvis øm i maveregionen, men derudover intet.

Resten af aftenen og natten er jeg stort set helt væk… Vågner lidt, men falder hurtigt i søvn igen..

Der bliver taget blodtryk og lungekapacitet løbende, også natten igennem, og får også lidt smertestillende piller…

Onsdag morgen bliver jeg lige tjekket igennem, bedt om at drikke noget saft, vand eller actimel, og det er lidt sejt..

Det foregår med teske, for at det ikke skal blive for store portioner

Så kommer kirurgen ind og spørger til hvordan jeg har det..

Han oplyser også, at der er ringet en del medicin ind, som skal hentes på apoteket..

Så det gør jeg..

Bliver koblet fra mit stativ, tager tøj på og begiver mig ud i verden..

Og der oplevede jeg noget underligt..

Da jeg skulle snørre mine støvler, gjorde det ondt i skuldrene??

Altså, sådan rigtig nas, og jeg var tæt på at give op

Men jeg kom afsted, fik hentet min medicin (en solid load) og gik så en tur rundt i Stockholm i -11 grader .

De anbefaler at men kommer op at stå og gå så hurtigt som muligt, så jeg gik derudaf..

De tilbyder at man kan være der hele dagen efter, til kontrol, men jeg valgte at ombooke min flybillet (1800,- fin service SAS ) og tage hjem onsdag kl. 17.00

Diætisten kom så med nogle papirer vedr. perioden efter OP, medicinen, vitaminer osv. og gennemgik det hele meget omhyggeligt, og jeg fik også et par bøger omkring livet som sleeve-opereret og en kogebog rettet mod vægtopererede..

Pakkede mit habbengut sammen, og gik så til banegården, tog hurtigttoget til Arlanda og hjem igen…

Nu er det så fredag og jeg mærker stort set intet til min mave.

Det med skuldrene skyldes ganske enkelt, at ved operation bruges der noget gas, som forlader kroppen igen via vores nervebaner og bl.a gennem dem i skuldrene!..

Er på flydende kost nu og det er jeg til tirsdag, hvorefter jeg begynder på blød mad.. Kartoffelmos, grød osv.

Jeg glæder mig til at følge min egen udvikling i dette forløb og jeg er 1000 % sikker på, at det er en vanvittig god investering i mit eget velbefindende..

Fik iøvrigt kirurgen til at tage et foto af den del af maven der er fjernet og ud fra det, snakkede vi om det efterfølgende..

Den del hvor ghrelinhormonet bliver dannet (sulthormonet) er næsten helt væk og derfor bliver det noget med spisning på tid, så man ikke glemmer at spise..

Men, Ved I hvad, det kan jeg sgu godt leve med, faktisk så er jeg sikker på, at jeg lever længere med den vane, end den jeg efterlod i tirsdags i Stockholm

God weekend