Blog

Udgivet den

18 dage siden OP!

NU er det 18 dage siden at min mave blev mindre og dermed resten af mig, også mindre.

Jeg har ingen smerter haft, mærker ikke noget til “lillemaven” i løbet af dagen, MEN lidt udfordringer er der.

Jeg får ikke drukket nok, slet ikke. Det bliver langsomt bedre, meeen det er virkelig en læring jeg har svært ved.

Det havde jeg også FØR OP, men altså, det SKAL blive bedre.

Ulempen ved ikke at mærke noget fra maven, er, at jeg “glemmer” at det er sket…

Og så spiser jeg på samme måde som før, og DET giver bagslag.

Forleden fik jeg lyst til ris med kylling og karry. 

Og så fyldte jeg gabet, gumlede ikke særlige meget, og sank, ny portion ind, gumle og…prop…

SÅ gik der “knude” i maven, jeg røg direkte i gulvet, fik svedetur og flimren for øjnene..

Det er den hårde måde at lære det på, så NU er jeg tilbage på teske-level når jeg spiser.

Fik også lige læst vejledningen een gang mere, og der står at løse ris(hvide) er en skidt idé de første uger…

Det er jeg nu helt enig i 😉

Nå, og så er det det med afføringen..

Der sker ikke så meget, når der heller ikke kommer så meget ind, hvilket faktisk giver god mening..

MEN jeg kunne godt mærke at der var noget i systemet, men det virkede lidt beton-agtigt og virkede som om, det havde taget fast ophold i tarmsystemet..

Nuvel, der er hjælpemidler til stort set alt, også til hård/stoppet tarmflora.

Dulcolax blev indkøbt og spist..

Og lad mig soge det sådan, at een pille fungerer fint, har jeg efterfølgende konstateret, men jeg lagde fra land med at hapse 3-4 stykker, sådan for lissom at sætte gang i den..😲😲

DET kom der, skal jeg lige sige… Der blev tømt ud med raketfart og i en konsistens jeg ikke skal komme nærmere ind på, men jeg der spiser jern også, kan danne jer et indtryk af farven også 🤮

Nå, men vægten søger konstant nedad, mine kropsmål bliver mindre, heldigvis ser det ud til at min muskelmasse bliver siddende..

SÅ, det snit i mavesækken ( GS) jeg fik lavet i Stockholm hos https://capio.dk/ 5/12/23 er det bedste jeg har gjort for mig selv i MANGE år..

Håber alle kommer godt gennem julen med omtanke, tid og ro.

Alt det bedste.

Udgivet den

Uge 1

For en uge siden vågnede jeg på klinikken i Stockholm efter en nat, med vækninger med kontrol af lungeværdi, blodtryk og lidt smertestillende hver 3. time..

Jeg var så groggy i kroppen, at jeg dårligt bemærkede det..

Men nu var jeg altså vågen, sad og kiggede ud på en bundfrossen by -14 gr. 🥶 og mærkede min nye lille mave.

Der stod 2 glas, et med saft og et med vand samt en Actimel..

DET var dagens udfordring, at begynde at spise/drikke på en ny måde..

Det foregik med teske og MEGET lidt ad gangen, men det lykkedes at få næsten 3 dl ned inden kl. 12..

Så fik jeg tøj og gik på apoteket, som beskrevet i et andet indlæg..

Nu sidder jeg så her og har det helt ualmindelig godt.

INGEN smerter og har ikke haft det overhovedet.

NÅR der har været noget, er det fordi jeg har “glemt” at spise langsomt, og så kommer der en melding..Lissom maven “krymper” sig sammen, og så kommer jeg i tanke om det.

Faktisk så tænker jeg af og til, om de overhovedet HAR fjernet 80% af sækken?

Meeeen jeg har et foto af mavesækken (ja, jeg ved godt at det kan være hvilken som helst 🙃)

Det der overbeviser mig er, at jeg oplever ingen sultsignaler og DET er en tilvænning..

Derfor Bevidst spisning og fokus på de rigtig næringsstoffer og lige nu rigelig protein..

Jeg har bixet en morgenmad sammen af:

30 gr. grovvalsede havregryn

1 spsk chia

1 spsk skyr eller lign.

1 flaske Actimel

Det rører jeg sammen og står på køl natten over, og så komer jeg et teske peanutbutter på når jeg spiser det.

En proteinbombe med fiber og vitaminer 💪

Nå, så alt er sådan set godt…

Dog er der lille satan der sidder på skulderen og hvisker noget om hastighed på vægttab…

Jeg er fra naturens hånd blevet udstyret med tålmodighed der minder påfaldende om en fløjtekedel…

Altså stort set ingen…

OG det kan være lidt op ad bakke, når dette EFTER billede, gerne skulle være NU..

Men netop tålmodighed bliver en af de nye udfordringer i dette projekt..

Den sidste uge, altså siden OP er jeg blevet 4,2 kg mindre og det er absolut fint…

Hvornår fanden har jeg sidst tabt mig over 4 kg på en uge???

Så, nu handler det om at finde ud af at leve med den nye mave, ramme en rytme og TÆNKE anderledes også…

Det skal samtidig siges, at INGEN omkring mig har sagt andet end at det kommer til at tage tid, og INGEN har påstået at jeg var slank efter 14 dage….

KUN min lille djævel på skulderen skubber på, men jeg skubber snart ham af og ned på gulvet..

Ha` en god dag

Og HEY, HUSK det er dit liv

Så gør DET du mener er bedst for DIG

Udgivet den

Operation i Stockholm

I tirsdags tog jeg morgen flyet til Stockholm og kom til Capio klinikken om formiddagen, hvor jeg så blev skrevet ind.

Fik anvist mit eget værelse med tv, seng, bord osv.

Derefter kom diætisten, der talte dansk, og informerede mig om dagens program, herunder OP, der var sat til kl. 14.00.

Derpå kom anæstesisygeplejersken, spurgte ind til medicin, tidligere operationer osv. osv.

Til slut fik jeg noget beroligende medicin, præoperationelt..

Så kom turen til sygeplejersken, der lagde et drop, som jeg så tøffede rundt med (i kender det, et stativ med en pose saltvand)

Kirurgen, Jesper, kom ind, og vi fik en snak om proceduren, risici, normale følgevirkninger osv.

Klar, cool og ingen slinger… God oplevelse.

Jeg blev lidt sløvet at medicinen, så faldt i søvn, og blev så vækket kort før det var tid til OP.

Kom ind på Operationsstuen, alle tog pænt imod, og spurgte lige ind til om det nu var mig…Det mente jeg stadig jeg var 😃

Så fik jeg en maske på, og bum, lyset gik ud..

Vågner op, og er HELT groggy.

Det hører nok med, at jeg til hverdag INTET indtager af stimuli eller stemningsændrende midler, hverken alkohol, tobak, piller eller andet sjovt..

Er naturligvis øm i maveregionen, men derudover intet.

Resten af aftenen og natten er jeg stort set helt væk… Vågner lidt, men falder hurtigt i søvn igen..

Der bliver taget blodtryk og lungekapacitet løbende, også natten igennem, og får også lidt smertestillende piller…

Onsdag morgen bliver jeg lige tjekket igennem, bedt om at drikke noget saft, vand eller actimel, og det er lidt sejt..

Det foregår med teske, for at det ikke skal blive for store portioner 🙃

Så kommer kirurgen ind og spørger til hvordan jeg har det..

Han oplyser også, at der er ringet en del medicin ind, som skal hentes på apoteket..

Så det gør jeg..

Bliver koblet fra mit stativ, tager tøj på og begiver mig ud i verden..

Og der oplevede jeg noget underligt..

Da jeg skulle snørre mine støvler, gjorde det ondt i skuldrene??

Altså, sådan rigtig nas, og jeg var tæt på at give op 😕

Men jeg kom afsted, fik hentet min medicin (en solid load) og gik så en tur rundt i Stockholm i -11 grader 🥶.

De anbefaler at men kommer op at stå og gå så hurtigt som muligt, så jeg gik derudaf..

De tilbyder at man kan være der hele dagen efter, til kontrol, men jeg valgte at ombooke min flybillet (1800,- fin service SAS 🤬) og tage hjem onsdag kl. 17.00

Diætisten kom så med nogle papirer vedr. perioden efter OP, medicinen, vitaminer osv. og gennemgik det hele meget omhyggeligt, og jeg fik også et par bøger omkring livet som sleeve-opereret og en kogebog rettet mod vægtopererede..

Pakkede mit habbengut sammen, og gik så til banegården, tog hurtigttoget til Arlanda og hjem igen…

Nu er det så fredag og jeg mærker stort set intet til min mave.

Det med skuldrene skyldes ganske enkelt, at ved operation bruges der noget gas, som forlader kroppen igen via vores nervebaner og bl.a gennem dem i skuldrene!..

Er på flydende kost nu og det er jeg til tirsdag, hvorefter jeg begynder på blød mad.. Kartoffelmos, grød osv.

Jeg glæder mig til at følge min egen udvikling i dette forløb og jeg er 1000 % sikker på, at det er en vanvittig god investering i mit eget velbefindende..

Fik iøvrigt kirurgen til at tage et foto af den del af maven der er fjernet og ud fra det, snakkede vi om det efterfølgende..

Den del hvor ghrelinhormonet bliver dannet (sulthormonet) er næsten helt væk og derfor bliver det noget med spisning på tid, så man ikke glemmer at spise..

Men, Ved I hvad, det kan jeg sgu godt leve med, faktisk så er jeg sikker på, at jeg lever længere med den vane, end den jeg efterlod i tirsdags i Stockholm 😊

God weekend

Udgivet den

100,1 kg

Ok, så er den liiige sneget sig over de 100 kg…..igen.
Jeg har masser af undskyldninger for det, men det vil jeg ikke kede dig med.
Tilgengæld, så vil jeg lige sige, at jeg er stødt ind i @thomas_rathsack.
Ex. jægersoldat og alt mulig andet.
Han har lige udgivet bogen “Attitude” og den er jeg ved at lytte igennem.
Og nej, der er ikke rigtig noget nyt i den, bortset fra een væsentlig ting:
Det han taler om, har han selv prøvet…
OG det er vigtig, hvis een som mig skal med ombord.
Gennem et, lad os se det i øjnene, efterhånden, langt liv, har jeg set og mødt mange i træningsbranchen/coaching/fitness/kost osv. der er ualmindelig søde, meget smilende, imødekommende og hele servicepakken, MEEEN de aner ikke hvad det vil sige i det virkelige liv. Sorry venner, men sådan er det bare.
Og ikke et ondt ord om det (jo faktisk, prøv nu det shit selv, før I vil lære det fra jer, bøger er gode, ja med de matcher IKKE det levede liv).
Men Hr. Thomas Rathsack har bogstavelig talt, stået i lor. til halsen, både fysisk og mentalt. Og det giver de rå erfaring, viden og indsigt i det vi mennesker er lavet af, den måde vi oftest reagerer på og den adfærd der er kendetegnende for de fleste.

Jeg har tøffet rundt og haft lidt udfordringer de seneste tid, og trængte til et solidt greb i boll…. og det får jeg gennem bogen.

Det fik mig ud af min dvaletilstand og tilbage på sporet.

Så nu sætter jeg ind igen med at blive trimmet igen. Og komme tilbage på de lidt længere distancer i løbeskoene.
Men det bliver stille og roligt.
Jeg ved ikke hvorlænge det vil vare og det gør ikke noget.

Jagten er IKKE et defineret mål, men en forståelse af min adfærd i nogle pressede situationer, som ikke er hensigtsmæssig, og som jeg har fint kontrol over i forhold til andre stimulanser (alkohol og tobak), men som kniber når det kommer til mad, slik og kager.

Det bliver bedre og jeg tager handsken op, og bliver ved, til der er styr på det også.

Udgivet den

NU ER DET NOK…

Med et temmelig langt tilløb, ramte jeg vægten i dag og det var et voldsomt nedslag… i humøret.

102,9 kilogram uden hårklemmer og næsepiercing.
ETHUNDREDETOKOMMANI KILO !!!!!!!

Fuck og for helvede da osse.

SÅ NU går den ikke længere, mein freunds.

Et absolut nødvendigt kostmæssigt indgreb bliver sat iværk mandag d. 04/10-2021. Målet er klart og sigtet er indstillet, 80 kilo og ikke en tøddel mere.

Hvornår, spørger du?
Tjah, det er nu ikke så vigtigt.
Det er mere hvordan, det kommer til at ske.

Og før det, skal mit HVORFOR på plads:
Intet sker uden at vores HVORFOR er på plads.
Omvendt, når dit HVORFOR er klart defineret og du lige minder dig om det engang imellem under din vej derhen, så kommer du i mål, hvad det så end er.

Men det skal være skarpt og du skal MENE det.

Mit HVORFOR er klart:

Mit helbred er ganske enkelt på spil. Mine led bliver belastet unødvendigt af de ekstra kilo, min bevægelighed begrænses og risikoen for problemer med hjerte og blodomløb øges voldsomt.
Desuden klæ´r det mig ikke at rende rundt med en KÆMPE dunk midt på maven og det meste af mit tøj kan jeg ikke længere passe.

Så derfor skal de kilo væk.
Og det kommer de.

Starter nok lidt barsk, med noget NUPO krudt. Øger også mængden af træning, primært cykling, senere løb og målet er stadig et komme tilbage på halvmaraton inden 6 måneder fra nu.

Vejning når det passer mig. Det bliver nok flere gange ugentligt, nu ser vi.

Er også med i et væddemål. Taber jeg 4% af min vægt på 4 uger vinder jeg en lille sum, ca. 20$$, men det er også ok.
Bare jeg ikke taber og det gør jeg ikke ;o)

Men nu er der linet op og terningen er kastet.

Wish med luck ;o)




Udgivet den

21,0975 km

Så langt er et halvmaraton. En distance der de senere år er blevet rigtig populær, og det skyldes nok, at der er tale om et løb der er udfordrende, uden dog at kræve de samme forberedelser som den dobbelte distance, nemlig det klassiske maraton, der som bekendt er 42,195 km.
Samtidig så er der ikke meget tilbage i kroppen efter et maratonløb og det kræver noget restitution, hvor imod det ikke gør sig gældende på helt samme måde ved de 21,0975 km.
Men ligegyldigt hvilken distance jeg løber, er der hver gang et element af konkurrence i at komme så hurtigt gennem løbet som jeg nu formår.
Og lad mig lige slå fast, at når jeg snakker “hurtigt” er det KUN ud fra mine præmisser og det mener jeg iøvrigt er det eneste rigtig at måle sig mod.
Vi kan alle finde løbere der er voldsomt meget hurtigere end os selv, men hvlken værdi har det for os at holde tiderne op mod hinanden, når der er så mage faktorer i spil, som der er ved et løb?
SÅ, jeg konkurrerer kun mod mig selv og ingen andre.
Min bedste tid på et helt marathon er sat i Hamborg og lyder på 4 timer 11 minutter. Og der var jeg godt tilfreds med.
Mit håb er at komme under de 4 timer på et tidspunkt. Lad os se om det sker.
Min bedste tid på et officielt 1/2 maraton er jeg derimod lidt usikker på, men min udfordring er hver gang at komme under 2 timer.
Det har jeg været, ihvertfald een gang, nemlig til Powerade Halvmaraton i 2012 (det der idag hedder CPH HALF) hvor min sluttid blev 1 time og 59 minutter og 19 sek.